staerk-helse-massage

Print Friendly, PDF & Email

 

Om en kvinde med skizofreni og hendes alternative vej ud af mørket

 24. februar 2015

/Artikel af Inger Mortensen (tidl. Andersen)

Jeg skriver dette for at give mine oplevelser og tanker videre til andre, der måske har et ønske om og har lyst til at trappe ud af medicin, de får for deres psykiske problemer og komme igennem en svær psykisk sygdom.

Jeg er i dag 48 år, og har været psykiatribruger i 14 år. Jeg blev indlagt med stress og overbelastning. Og kom straks på medicin. Jeg blev efter et par måneder indlagt på den lukkede afdeling pga. selvmordsforsøg, fordi min samlever fandt en anden, mens jeg var indlagt, og det kunne jeg ikke håndtere. Det blev tolket, som jeg havde en depression, og jeg kom på mere medicin. Det hjalp ikke, og jeg fik ECT-behandlinger. Det hjalp heller ikke, og jeg begyndte at høre stemmer og udviklede skizofreni, spiseforstyrrelse og konstant svær angst. Det blev jeg så også medicineret for. Pludselig kunne jeg ikke kende mig selv, og det hele blev mere og mere håbløst. Jeg var gemt væk i medicintåger (op til 2000 mg dagligt), jeg var apatisk og uden initiativ og kunne ikke umiddelbart vende tilbage til mit liv.

Jeg var indlagt i næsten 2 år, og var da nået så langt ud, at personalet på afdelingen overbeviste mig om, at jeg ikke kunne klare mig selv. Jeg kom på en døgninstitution 2003, hvor jeg boede i 10 år. De forsøgte at behandle mine symptomer, men formåede ikke at komme ind bag årsagerne bag min tilstand.

Jeg tog til en TFT (tankefeltsterapi) behandler og metasundhedsterapeut for 2,5 år siden. Hun gav mig 8 behandlinger og lærte mig selvbehandling med TFT, som jeg brugte i takt med, at jeg trappede ud af medicinen. Det dæmpede de mange fysiske bivirkninger og forvirrende følelser, og det gjorde, at det var udholdeligt. Og følelsen af, at man selv kan gøre noget, er opbyggende.

TFT/EFT virker gennem stimulation af kroppens energibaner. Metoden er godkendt som en evidens-baseret metode i USA. Der er udført forskning i 7 lande af mere end 50 forskere. Behandlingen tænker krop, tanke og følelse som en helhed, der er lagret som ubehag i kroppen som en ubevidst refleks. Behandlingen går ud på, at man banker let på forskellige medianpunkter/akupunkturpunkter og kombinerer med mundtlige bekræftelser.

Overbevisningen om, at jeg kunne trappe ud og blive rask, kom efter jeg havde modtaget de første 5 behandlinger med TFT, hvor jeg fik forløst traume tilbage fra min tidlige barndom. Uden den forløsende terapi, havde jeg ikke fået fjernet angst og stemmer ”så legende let”. Efter den første behandling seponerede jeg selv den næse-mave sonde, jeg havde pga spiseforstyrrelsen. Efter 3 behandlinger var min psykose med stemmehøring væk, og den svære angst var væsentligt aftaget. Efter 8 behandlinger var angsten fuldstændigt væk.

Den terapeut jeg besøgte, kendte til urbiologien/metasundhed, som er en forklaringsmodel, der bygger på seriøs forskning, og bruges af læger, psykologer samt andre terapeuter over hele verden. Denne forskning har bl.a. kortlagt de følelsesmæssige nedslag og forklarer også hvor i hjernen og hvorfor vi bliver ramt af psykisk og fysisk ubalance. Det gav mening for mig, og hun var den første, der gav mig håb om at kunne blive rask.

Jeg mødte modstand fra distrikspsykiatrien, der ikke mente, at det var en god ide at komme ud af medicin, for det kunne jeg højest sandsynlig ikke klare. Men jeg var stædig og fastholdt, at jeg ville trappe ud. Det foregik meget langsomt i starten, men tilsidst var jeg så rask, at jeg tog en beslutning om, at jeg selv kunne styre at trappe ud. Imens jeg trappede ud af psykofarmaka, fandt jeg ud af, at der er 4 faktorer, der spiller ind, når man trapper ud af medicin.

For det første er det blevet en psykisk vane, man tror ikke, at man kan undvære det. Så det, at udtrapningen går langsomt i starten er en god ide for, at man kan følge med i, at det jo ikke skader at komme ud af det. Når man har fået medicin i lang tid, stiller man ingen spørgsmål ved det, det er jo bare sådan. Så det skal man arbejde med at komme ud over.

For det andet kommer der mange fysiske bivirkninger. Jeg havde svedeture hele tiden, rystede over hele kroppen, som havde jeg influenza. Havde hovedpine og var svimmel. Jeg havde svært ved at sove og fik derfor på et tidspunkt psykoselignende symptomer. Jeg så lyn indeni i mit hoved. Jeg vidste godt, at det var fordi, at jeg fik for lidt søvn, så jeg var ikke bekymret. Men min kæreste overbeviste mig om, at det skulle jeg gøre noget ved, for det var ikke normalt. Kontaktede distrikspsykiatrien, som foreslog, at jeg skulle på mere psykofarmaka, men fik dem overbevist om, at det, der skulle til, var sovepiller et par dage. Og det gik over, da jeg havde fået sovet et par nætter. En nat fik jeg kramper og blev bange. Der blev igen kontaktet distrikspsykiatrien, som denne gang sagde, at det ville højst sandsynligt gå over af sig selv, men at det skulle følges tæt, og det gjorde det. Det sidste, jeg kom af med var lamotrigin, som gjorde, at jeg følte mig deprimeret i ca 10 dage.

For det tredje. At man har fået dopet sit følelsesliv, så kommer der pludselig følelser op, som man skal forholde sig til. Ved mig var det de samme følelser, som jeg tumlede med, da jeg blev syg. Og de skal italesættes. Jeg havde brug for at tale med en, som kunne give mig et modspil og som kunne forstå mig. At min terapeut vidste, at jeg havde problemer med mit følelsesliv, og fortalte, at det var iorden f.eks. at føle vrede, fordi det havde jeg god grund til med alt det, som jeg har oplevet. Altså terapi. Det kan være i form af psykoterapi eller TFT ( tankefelt terapi) og metasundhed. Men det er vigtigt at få en person til at guide en frem til det sunde følelsesliv, for det er jo det, der har været galt med en i al den tid, hvor man har været syg. Derudover havde jeg min kæreste, som stod ved min side non stop.

For det fjerde er det også vigtigt at have noget at give sig til for at få tankerne på noget andet end bivirkningerne ved medicinstop. Jeg fulgte et dagtilbud, hvor jeg dyrkede sport, havde en samtalegruppe, der har udformet en folder til fagpersonale i forbindelse med selvskade. Og så en gang om ugen været ude i naturen og nydt social sammenvær sammen med andre ligestillede. I al den tid, hvor jeg trappede ud har jeg holdt ud, fordi at jeg ville det, jeg havde set lyset ud af mørket. Der var en som gav mig HÅB om, at mit liv kunne komme til at se anderledes ud. Men der var også de gode sider, som også gjorde, at jeg kunne holde ud af at trappe ud af medicin, for det havde givet mig mange bivirkninger. Mine angstanfald forsvandt, jeg kunne pludselig gå på trapper uden at blive svimmel, kunne mærke mig selv igen og føle dybe følelser, kunne reflektere over tingene på en sund måde. Det sidste, der forsvandt var natteblindheden, så jeg igen kunne køre bil om natten.

Jeg havde i lang tid bare været glad for at have det godt. Være fri for stemmer, cutting, spiseforstyrrelse, angst og deprimerende tanker, og efter noget tid, hvor jeg ikke mere var bedøvet af medicin, begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved, hvad der helt præcist var sket i de 15 år, hvor jeg havde været syg. Jeg fandt ud af, at jeg har brug for at bearbejde de år og finde ud af, hvad der er gået galt inde i mig, siden at det kunne gå så galt, at jeg havde brug for at være syg. Hvad der udløste det, og hvad der fastholdte mig i sygdommen i så mange år. Derfor er jeg nu i gang med et forløb, der har overskriften: at forlige mig med min fortid.

I dag er jeg medicinfri og fri for alle de bivirkninger, som jeg troede var sygdomsbetinget, og som jeg havde fået at vide, at det skulle jeg lære at leve med. Jeg har boet lidt over 1 år på et nedlagt landbrug sammen med min kæreste. Er i gang med en deltidsuddannelse som kommunikolog og ser fremad med positivitet og glæde og er ved at finde en ny fremtid og identitet.

Til sidst. Jeg tror, at psykofarmaka har sin berettigelse på de rigtige tidspunkter. F.eks. da jeg blev indlagt med stress og overbelastning, for da havde jeg brug for fred og ro, men ikke som en længerevarende behandling. Alternativ behandling hjælper mange mennesker, men desværre er det ikke alle, der har råd til det eller som møder/ser det som en mulighed. Så kære psykiatribehandlere, skab en relation, der gør, at folk tør åbne sig og komme af med det, der trykker. Og giv folk HÅB om, at der findes en vej ud af mørket.

Mit ønske og håb for fremtiden, og som jeg vil arbejde for er, at den etablerede verden vil tage den alternative viden til sig som en del af behandlingen af sygdomme i fremtiden, for jeg tror ikke, at de kan undvære hinandens viden og erfaring, hvis man skal behandle sygdomme på en god måde. At den viden, der ligger i det alternative menneskesyn bliver menneskeeje og alle kan få del i den sygdomsbehandling på lige fod med det etablerede system.

 

Se udsendelse fra TVMidtVest, hvor Lonni fra Stærk Helse og jeg i en samtale fortæller om min alternative vej ud af mørket. www.staerkhelse.dk/video
I udsendelsen er jeg stadig meget medicin påvirket. I dag, hvor jeg er medicinfri, fremstår jeg som et helt andet menneske.

Du kan læse videre på www.tankefeltterapi.info og www.stærkhelse.dk

Læs også denne meget gode skrivelse fra LAP (Landsforeningenen af nuværende og tidligere psykiatribrugere):
En sikker vej ud af psykofarmaka (www.lap.dk/dokumenter/EnSikkerVejUdAfPsykofarmaka_dk.pdf)

Jeg anbefaler også denne artikel skrevet af Peter C. Gøtzsche er professor, dr.med., Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet:
Fup eller fakta om psykofarmaka (www.deadlymedicines.dk/fup-eller-fakta-om-psykofarmaka)

 

Udtalelse fra Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Læge. Sundhedskonsulent.:
Fremtidens medicin er energi-og bevidsthedsmedicin. Der er brug for et nyt paradigme om sundhed.
En transformation fra opfattelsen af mennesket som en maskine og til at opfatte dets body-mind
som et integreret energisystem, der er sammenvævet med det universelle energifelt i universet.
Energistrømmende i kroppen afspejler vores bevidsthed, som er en meget stor kilde til vores
selvhelbredende kræfter.

 

Med venlig hilsen
Inger Mortensen (tidl. Andersen)
inger67@live.dk

Efterskrift
Efter jeg har skrevet artiklen, er jeg blevet erklæret 100% rask af min psykiater. Jeg tager overhovedet ingen medicin. Jeg har fundet ud af, hvad jeg vil med min fremtid og har fundet ro i fortiden.

Erfaringer og foredrag
Jeg kan kontaktes på ovenstående email, hvis du vil høre mere om mine erfaringer med den alternative vej.
Jeg tager også meget gerne ud og holder foredrag, hvor jeg fortæller om livet som psykiatripatient og hvad medicin og ophold på døgninstitutioner gør ved mennesker. Det vigtigste for mig er at fortælle om min alternative vej ud af mørket – til gavn for patienter, som endnu er fanget i psykose og medicintåger.
Jeg har, i samarbejde med 3 andre, skrevet en folder om selvskade specielt til fagpersoner. Den uddeler jeg meget gerne til alle, der er interesserede.

Print Friendly, PDF & Email