Kære alle
Jeg tilbyder nu Zoom og telefoniske tankefeltterapeutiske og psykoterapeutiske samtaler/sessioner.

Almindeligvis og til dagligt i min klinik foretrækker jeg at være tæt på mine klienter. Derfor har telefoniske/video-sessioner ikke været mit første valg nogensinde.

Men i denne tid, kan det være nødvendigt for os alle at kunne vælge denne form for terapi. Derfor tilbyder jeg nu Zoom og telefoniske psykoterapeutiske og tankefeltterapeutiske samtaler/sessioner.

Du skal blot skrive til mig, så aftaler vi det tidspunkt der bedst passer os begge til et møde på Zoom.
Se priser her.

Du kan benytte denne behandlingstilgang såfremt du er bekymret, angst, deprimeret, ensom, stresset, i personlig krise o.l.

Skriv til 29 29 16 24

Kærlig hilsen Lonni Stærk

 

Tankefeltterapi

Tankefeltterapi ( TFT ) kombinerer Østens viden om kroppens energibaner med psykologisk samtaleterapi.

Ved behandlingen stimulerers kroppens energibaner med en let banken med fingrene forskellige steder på kroppen.

Tankefeltterapi er en revolutionerende, meget sikker og hurtigvirkende terapiform, som har positiv effekt psykisk og fysisk.

Psykiske belastninger kan fx være:

  • Hvis du har fået et chok
  • Hvis du er (for) ked af noget
  • Hvis du er bange for noget
  • Hvis du føler dig overvældet
  • Hvis du leder forgæves efter ro
  • Hvis du føler, at du ikke er god nok
  • Hvis du lider af et voldsomt temperament
  • Hvis du føler, du ikke kan stole på dig selv
  • Hvis du stiller (for) store krav til dig selv
  • – eller hvis livet af forskellige årsager er kaotisk, stressende og angstfyldt eller på anden vis gør ondt og spænder ben for dig

Fysiske belastninger kan være alle former for smerte og kroniske sygdomme, som også belaster psyken.

1-3 behandlinger er ofte tilstrækkeligt, og de opnåede resultater er som regel og oftest vedvarende.

Når TFT/EFT anvendes behandles den grundlæggende årsag til problemstillingen. Kroppens energisystem afbalanceres og negative følelser sættes fri og derved skabes der mulighed for, at kroppens naturlige evne til helbredelse kan finde sted.

TFT/EFT er en naturlig medicinfri behandling, som giver ekstremt hurtige resultater.

Se evt. mere på hjemmesiden www.tankefeltterapi.info