Her i Stærk Helses gæstebog kan du læse 15 sider (klik videre nederst) med over 280 indlæg. Indlæg med erfaringer og anbefalinger fra vores klienter. Vi er meget glade og taknemmelige over, at de vil dele deres oplevelser her.

Skriv et indlæg  i Stærk Helses gæstebog

Nederst på denne side kan du skrive i gæstebogen. Indlægget bliver først synligt, når Stærk Helse har godkendt det – som regel indenfor et par dage. Du kan også sende dit indlæg på mail til Stærk Helse info@staerkhelse.dk . Så lægger vi det på gæstebogen, så hurtigt som muligt.

 

  1. Lisette 23 år
    2. oktober 2016

    Indlæg nr. 224:
    Jeg har udelukkende positive ord at sige om Lonni og Mogens og kan varmt anbefale dem!
    Foruden professionelt at være enormt dygtige og talentfulde, så er de nogle af de mest hjertevarme personer, jeg nogensinde har mødt. Man føler sig altid i gode og trygge hænder, hvilket jeg er overbevist om i sidste ende også sikrer en mere effektiv behandling, fordi man slapper fuldkommen af i deres selskab.

    Jeg besøgte Lonni i forbindelse med, at jeg var blevet forladt af en tidligere kæreste. Bruddet tog enormt hårdt på mig både fysisk og psykisk, hvilket gjorde det stort set umuligt for mig at finde et smil frem og få min hverdag til at hænge sammen på ny. Jeg sad med andre ord fast – indtil jeg var i TFT-behandling hos Lonni. Efter en enkelt behandling gik jeg derfra med et lettet hjerte og et smil på læben. Jeg havde fået rodet ud i en masse gamle følelser og bearbejdet dem på en måde der gjorde, at jeg igen kunne se mere klart og positivt på mit liv og situation. I slutningen af behandlingen gav Lonni mig instruktioner i, hvordan kunne udføre tankefeltsterapi på mig selv fremadrettet – noget som jeg i den grad har følt, har gjort en stor forskel!
    Foruden at hjælpe mig igennem sorgen over bruddet, hjalp Lonni mig også af med nogle gamle låste følelser og traumer, hvilket betød, at min milde grad af OCD efterfølgende er forsvundet, hvilket jeg er dybt taknemmelig for!

    Efter behandlingen begyndte jeg hurtigt at føle, at tingene gik den rette vej. Jeg begyndte så småt at føle mig som mig selv igen, men endnu stærkere og mere sikker på mig selv, end jeg havde følt mig i flere år. Helt fantastisk! Og jeg føler mig på mange måder som et mere frit menneske, fordi jeg ikke sidder låst fast på samme måde som før mødet med Lonni.

    Jeg er dybt taknemmelig for den behandling, som Lonni har givet mig. Jeg er imponeret over, at man efter blot 1 behandling, kan komme ud som et nyt og stærkere menneske end før, fordi man kommer helt i kontakt med sig selv på nogle nye måder.
    Tak er et fattigt ord, jeg skylder dig alverden Lonni! 🙂

  2. Lotte
    3. august 2016

    Indlæg nr. 223:
    Har indtil videre været hos Lonni 2 gange nu. Efter en operation har jeg nu i et år haft meget stærke nervesmerter, som i meget høj grad begrænser min hverdag og det gik også ud over humøret. Fik anbefalet Lonni et andet sted fra og prøvede det efter alt andet havde slået fejl. En behandling gjorde en stor forskel på humøret og havde også en positiv virkning på smerterne. Efter to behandlinger er jeg med helt godt humør igen og nervesmerterne er blevet skruet endnu en tand ned.

    Havde dog nogle store reaktioner på den første behandling, som næsten forskrækkede mig selv. Jeg er normalt en forholdsvis mild person, men Lonni fik mig helt op at ringe i det røde felt og jeg blev simpelthen så arrig på hende i løbet af behandlingen. Reaktionen var så stærk, at den ganske forskrækkede mig selv. Inden jeg tog ud til Lonni anden gang, skrev jeg i en email til hende om min oplevelse og spurgte om vi kunne arbejde udenom de her ting, der så absolut triggede noget meget voldsomt i mig. Selvfølgelig ikke hvis det var en del af den virksomme behandling, men på mig virkede det mere som om, at det var Lonnis og min personlighed, der fuldstændig kolliderede med hinanden. Og hvis det ikke var en del af behandlingen, kunne vi jo lige så godt prøve at undgå det. Lonni skrev tilbage, at hun gennem behandlingen sandsynligvis havde trigget de her ting i mig, som så havde avlet modstand. Hun skrev også, at det var usandsynligt, at det ville ske igen. Eftersom det havde hjulpet mig meget efter første gang tænkte jeg, at det var trods alt det værd, så jeg tog derud igen. Men jeg indrømmer blankt, at jeg IKKE troede på, at det ikke ville ske igen. Men jeg må bide i græsset og sige, at det skete ikke – slet ikke.

    En meget stor og positiv oplevelse for mig!

  3. Iben
    23. juli 2016

    Indlæg nr. 222:
    Jeg var hos Lonni for nøjagtig 3 uger siden.
    1 behandling – og hvad der skete med min krop og hoved er ikke lige til at forklare, men jeg nærmest fløj, da jeg kørte hjem og jeg, der ellers var lidt skeptisk inden mødet med Lonni. Kunne hun virkelig gøre den store forskel. Jeg ved godt, at kroppen reagerer på følelser, men at oplevelserne kunne ”lagre sig” i kroppen igennem hele livet og sætte sine spor hele livet, var nyt for mig. At Lonni med brugen af sig selv og hendes forskellige alternative metoder .. Metasundhed, akupunktur og tankefeltterapi sammen med mig, kunne resultere i, jeg blev så meget klogere på min krops reaktioner – på den sunde og gode måde.

    Har siden min session hos Lonni fortalt rigtig mange mennesker om min forandring efter 2,5 times session hos hende, der har fået en afgørende betydning for min tilgang i hverdagen. Sammen med hende fik jeg sorg, fortrængninger, skam, dårlig samvittighed, ”dårlige oplevelser med enkelte mennesker” osv… arbejdet igennem. Fik grædt, mærket mine følelser i kroppen (det sværeste var at give mig selv lov til ”at slippe hovedet”). Fik svøbt og lagt mine forældre og enkelte døde venner samt min hund godt til rette i mit hjerte, de dårlige oplevelser/mennesker kom i bobler, der blev pustet langt væk osv.. – en fantastisk erfaring jeg fik med mig, og kan bruge fortsat.

    Jeg havde af en arbejdskollega fået anbefalet Tankefeltterapi – noget helt nyt for mig. Jeg begyndte at undersøge, hvad det var og stødte så på Stærk Helse. Ringede til Lonni, fik en tid et par dage efter, fik skrevet det op og sendt, hun bad om som hendes forberedelse (og sådan set også min egen) til sessionen. Synes jo selv, jeg er lykkens pamfilius, at møde en, der ikke har fundet oraklet, men er undersøgende og arbejdende i f.t. at opnå brugbare resultater for hver enkelt af os, der kommer til hende.

    Jeg måtte sygemelde mig i maj måned efter for anden gang at være gået ned i et sort hul i løbet af en halvanden måneds tid – første gang holdt jeg ferie i 2 uger (regnede selv med det var stress, da der var mange ting, der var sket i mit liv over vinteren). Synes jeg var kommet ovenpå igen, men men – det var jeg ikke. Gik til læge og efter længere tids samtale bliv vi enige om, det var en depression, jeg var røget ind i og fik henvisning til psykolog og en recept til lykkepiller.

    Jeg har igennem en længere periode nægtet at lytte til min krop, selv om den virkelig har forsøgt at signalere, at jeg skulle stoppe op og få bearbejdet og taget stilling til min situation – min mors død (efter et kræftforløb), min fars – lidt for bratte død for mig og familien, min hunds død (vi har været sammen i 8 år), ekstra arbejde og svigtende nattesøvn, samarbejdsproblemer med enkelte medarbejdere osv. Overvejelse i f.t. mit arbejde, jeg er ved at nå pensionsalderen, er det det arbejde, jeg vil fortsætte med, eller gå ned i tid, lave noget andet ..

    Disse overvejelser er jeg fortsat i, hvad er bedst for mig. I det hele taget at tage hensyn til mig selv, mærke efter hvordan jeg vil have det og ikke hele tiden tage hensyn til, hvad jeg tror andre forventer af en.

    At jeg fik kontakt med Lonni – Stærk Helse – var på høje tid, og jeg kan kun varmt anbefale, at både tid og penge er givet rigtig godt ud i f.t. ens eget liv. Hun er en særlig prof alternativ behandler, der vil en det bedste. Tiden fløj af sted i hendes selskab.

  4. 123
    3. juli 2016

    Indlæg nr. 221:
    Jeg har fået to behandlinger hos Lonni, som har hjulpet så meget at jeg nu igen er rask og klar til livets udfordringer.

    Inden min første behandling havde jeg det rigtig slemt, havde fået Stress, som jeg havde gået med i for lang tid. Ved første behandling fik jeg ryddet fuldstændig op i mit liv, fra jeg var barn og til nu, mange ting som jeg troede at jeg havde glemt/fortrængt, men som kroppen tydeligvis ikke havde glemt. J…eg kunne køre fra Lonni efter første behandling med en helt anden følelse af ro i kroppen, ingen kaotiske tanker og ingen tyngde i kroppen og sammen med de teknikker som jeg skulle gøre hjemme, har det hjulpet rigtig meget. Ved anden behandling fik jeg ryddet op i det sidste bagage, fik kun en lille kort behandling – mere skulle der ikke til, jeg føler nu at jeg er fuldstændig i balance som jeg var før jeg blev ramt stress. Før havde jeg ingen energi – var træt hele tiden og kunne ikke finde glæde i noget.

    Nu har jeg fået energien og livsglæden tilbage. Jeg kan kun sige ER DU RAMT AF STRESS, så tag ud til Lonni en gang eller to, det er mere behagelig, nemmere end at slås med det hele selv og være evt. sygemeldt på arbejde, Lonni er super dygtig og så er hun bare så sød at komme hos.

  5. LM
    27. juni 2016

    Indlæg nr. 220:
    Jeg har de sidste 3 år haft en del negative oplevelser og for 1 måned siden gik jeg i sort med angst, stress og depression.. Jeg havde tankemylder, hovedpine og var konstant træt. Jeg så et opslag på FB fra Stærk Helse og tænkte, at der ikke kunne ske noget ved at prøve en behandling, selv om jeg var lidt skeptisk.. Jeg fik hurtig en tid, og selv om jeg kun har været der en gang, er der sket en meget stor forandring. Jeg føler, jeg tænker klart, har det super fysisk og masser af energi. Forstå stadig ikke hvordan Lonnie kan “fixe” mig med en behandling, men er sikker på, det har virket – selv min mand og venner kan mærke forskellen?

    Kan kun varmt anbefale Lonnie fra Stærk Helse – det burde alle forære sig selv og få ryddet op i oplevelser/traumer man har gemt i underbevidstheden fra hele livet..

  6. Kirsten
    20. juni 2016

    Indlæg nr. 219:
    Jeg vil gerne have lov til at sige tusinde tak til Mogens for hjælpen med min lænd og nakke.

    Jeg har gået i 9 uger med forfærdelige smerter i lænden og gentagende hovedpiner pga. smerter i nakken. Efter flere forskellige behandlingsformer uden positive resultater blev jeg anbefalet af en kollega at tage kontakt til Mogens, da han havde hjulpet hende.

    Jeg har nu modtaget 2 behandlinger og er igen smertefri, så endnu engang Tak og jeg kan kun sige, at hvis problemet skulle opstå igen, bliver Mogens den første, jeg ringer til. ☺️

  7. Viola, 44 år
    8. juni 2016

    Indlæg nr. 218:
    Min rygsæk er med årene blevet fyldt ret godt, med tiden kommer der desværre også tunge skyts med. Jeg er opvokset med en mor, som er blevet misbrugt, så hun har aldrig rigtig forstået at give mig den omsorg og kærlighed, jeg havde brug for eller har kunnet trøste mig i modgang. Jeg vidste ikke selv, hvor meget det egentlig kan påvirke et barn før i dag.

    Min kæreste og jeg vil rigtig gerne have børn og har prøvet i mange år. Jeg har været gravid flere gang, men har desværre tabt igen. Jeg har været syg siden 2011 mere eller mindre med colitis ulcerosa og tænker, at min krop ikke både kan være syg og bære en graviditet, men i 2013 var jeg gravid til uge 31 og fik ved akut kejersnit den smukkeste prinsesse. Vi havde hende hos os i 2 mdr og nu besøger jeg hende ofte på kirkegården.

    I 2014 fik begge mine forældre konstateret kræft i løbet af 14 dage. Min far endte på intensiv og hans liv var tæt på at ende, men efter genoptræning og sul på kroppen er han her heldigvis endnu sammen med mor.

    I 2015 blev jeg selv mere og mere syg tabte mig helt vildt og levede efterhånden på toilettet og fik næsten ingen søvn. Jeg blev akut indlagt i marts og måtte blive der i 3 mdr. Jeg kom på intensiv og var tæt på flere gange at komme op til min lille prinsesse. Som min far måtte jeg også igennem genoptræning og starte med at lære at bruge kroppen forfra. Jeg endte med en stomi, som jeg stadig lever med. Lige inden jeg fik fjernet min tyktarm, havde jeg kontakt med Lonni, for jeg ville have været forbi der, men jeg var desværre ikke stærk nok til komme til behandling.

    Jeg har løbende været til forskellige behandlere og prøvet lidt af hvert. Der har været flere ting, som har kunnet give mig ro og sat mig i gang med at arbejde med mig selv, men da det hele ligesom kun ville ned af bakken og aldrig op, faldt mine tanker på Lonni. Jeg har været så heldig at arbejde sammen med Lonni for nogle år tilbage og vi har snakket om mange ting, så jeg vidste, at hun for det første er et helt fantastisk unikt menneske, og jeg var sikker på at hun havde fat i noget ganske rigtigt, selvom jeg jo ikke helt vidste om det kunne bruges på mig ;).

    Nu har jeg været hos Lonni 2 gange, og jeg er helt forundret og forstår stadig ikke min tilstand 😉 Før mit besøg måtte jeg tage morfin ind imellem, fordi jeg simpelthen ikke kunne komme op at stå, og fordi jeg havde de vildeste kramper. I dag har jeg bare SÅ meget ro i mig selv. Jeg fik min lille datter placeret i hjertet sammen med min dejlige svigermor, som vi mistede i 2011. Jeg er så glad for, at jeg besøgte Lonni og måske kommer jeg igen 😉 Jeg har lært nogle teknikker, som jeg bruger hver dag og jeg er sikker på min krop snart kan klare en ny graviditet <3. Jeg fik en ny betændelse i tyndtarmen efterfølgende, men efter mit besøg hos Lonni var det sjovt nok reduceret, så er vildt spændt på, om det snart er helt væk.

    Jeg er SÅ klar til livet SÅ livet må være klar til mig sender varme tanker til Lonni. Folk er slemme til at tænke at sådan noget behandling er alt for dyrt, men hallo det er Jeres liv og jeg tænker hvis alle dækkene sprang på bilen, ville I så lade den stå, fordi det er for dyrt at lave den. Nej vel, det er faktisk det samme med ens krop. De bedste anbefalinger til Stærk Helse virkelig et besøg værd.

  8. LS
    8. juni 2016

    Indlæg nr. 217:
    Da jeg var 10 år, mistede jeg min mor. Dengang fandtes der ikke sorggrupper, og man talte ikke om sorgen. Det har fyldt rigtig meget i mit liv, og min familie var ikke særlig velfungerende, mit liv har været fyldt med mange kriser i familien.

    Da mine piger kom til verden, fik jeg øjnene op for, at jeg skulle have hjælp til at håndtere tabet på min mor. Jeg fik tilbud om, at få terapi timer til sorgbearbejdning, det hjalp også, og jeg fik styr på en del tanker.

    Men jeg var stadig meget præget af tabet, og kunne ikke få styr på det indre univers, kunne ikke huske/fornemme min mor. Jeg har været meget vred, og til tider, kunne jeg eksplodere over små bagateller.

    Siden mit første og eneste besøg ved Lonni, kommer hukommelsen lige så stille tilbage, omkring min mor. Jeg kan tale om min mor, uden at begynde at græde. Ved besøget, kom der fokus på, at mit arbejde fylder meget negativt i mit liv, så det næste jeg skal, er at finde et nyt job.

    Jeg kan helt klart anbefale, at man besøger Lonni, hvis man er fyldt med sorg/vrede i sit liv. Lonni kan hjælpe med at få focus på, det som ikke fungere, så man kan få ryddet op, hvor der er behov.

    De bedste anbefalinger herfra

  9. Anonym
    25. maj 2016

    Indlæg nr. 216:
    Efter at være vågnet op hver morgen i godt og vel 2 uger til hjertebanken, uro og sitren i kroppen, ubehag og kvalme, var jeg klar over, at jeg var nødt til at gøre noget, for jeg ville ikke selv kunne klare at komme videre, på trods af mange fornuftige samtaler inde i mit hoved. Jeg kontaktede Lonni, og allerede dagen efter havde jeg en tid hos hende.

    Min krop var simpelthen i choktilstand. Da jeg kørte derfra, var det en kæmpe lettelse. Der var fuldstændig ro i hovedet for tanker, ingen uro eller sitren i kroppen og hjertebanken var normal igen, og det sidste med kvalme var væk dagen efter.

    Jeg er så imponeret over, at det kan lade sig gøre at få det så godt igen efter bare 1 behandling.

    Jeg vil til enhver tid anbefale Lonni – hun er så dygtig og rigtig behagelig at være sammen med:)

  10. Fru Madsen
    6. maj 2016

    Indlæg nr. 215:
    Jeg opsøgte Lonni fordi jeg have problemer med at opfylde min families ønsker om at rejse på charterferie. Jeg har “ofret” mig 3 gange og har taget med, men nu ville jeg prøve, om det kunne blive en fornøjelse at rejse. Jeg kontaktede Lonni og hun mente, vi kunne hjælpes ad med at komme af med den ubehag jeg føler for at flyve. Jeg modtog nogle spørgsmål, inden vi skulle mødes, og det var der jeg ligesom fandt ud af, at der er flere ting, jeg var bange for.

    Da jeg mødtes med Lonni aftalte vi, at vi ville koncentre os om mine problemer med højder, små kryb (edderkopper), små rum, store dyr og at være fikseret. Vi skulle arbejde med tankefeltterapi, og min oplevelse af det er meget overraskende, der var ting min krop kunne fortælle, som jeg virkelig ikke har i min hukommelse. Eks at jeg som 2 årig var kommet til at lukke mig selv inde under en trappe, og jeg var så angst for mørket, og at der måske kunne være edderkopper der!! Jeg husker ikke dette, men min krop var så ulykkelig, at jeg faktisk oplevede det igen…. Lonni guidede mig som den 41 årig kvinde jeg er nu, ind og trøste mig selv som barn. Derefter tog vi rejsen rundt i kroppen og fik opløst mine problemer. Nu ca 3 uger efter mit besøg har vi bestilt rejse til Mallorca i sommerferien, og jeg glæder mig faktisk denne gang?. Jeg har rørt ved små kryb i haven og har en opløftet følelse i hele kroppen, som om en meget tung tæppe er forsvundet, en tæppe der har tynget min krop med en form for frygt, som jeg bare altid har haft, men ikke vidste hvor kom fra……

    1000 tak for hjælpen Lonni

  11. et 64 år
    21. april 2016

    Indlæg nr. 214:
    Jeg har haft angst i mange år og har i den forbindelse forsøgt mange forskellige alternativer, som ikke har virket. Nu har jeg været hos Lonni 4 gange og der er sket en masse med mig. Jeg har ikke alle de negative tanker, der plejer at myldre i mit hoved. Jeg er begyndt at tro på mig selv, og at jeg godt kan forskellige ting.

    Jeg kan nu selv handle og gå i forskellige butikker uden at få fornemmelsen af, at jeg falder og ikke kan færdes.

    Jeg har i mange år kun færdes sammen med min mand eller med et af mine børn. Jeg har nu med Lonnis hjælp fået ro på mine tanker, og kan nu gå lange ture alene uden at føle angst.

    Kan varmt anbefale Lonni hun er et super dejligt menneske.

  12. kvinde 57
    11. april 2016

    Indlæg nr. 213:
    Forandring fryder….ommøblering….med krop og sjæl.
    Frustrationer der tog magten til at handle og tænke konstruktivt og positivt. Det var, hvad jeg kom ud til Lonni med.
    Lonni hjalp mig med at få ryddet op i flere års sorg, flere års frustrationer, flere års sjælesmerter som også havde sat sig fysisk.
    Behandlingen jeg fik, og brug af TFT/EFT har hjulpet mig til at fokusere positivt, på mine tanker og hverdagens udfordringer. TFT/EFT er blevet en fast del af min hverdag.
    Det giver også en ro, jeg nu ved, hvor jeg skal hen, hvis behovet er der.

    En stor tak for en meget personlig omsorg og behandling, som jeg tænker tilbage på, hvis en sort sky begynder at dannes.

  13. Hans
    5. april 2016

    Indlæg nr. 212:
    Har døjet med spændte muskler i nakke, ryg, skulder.. plus det meste af kroppen i over 25 år, og har gået til behandling ved utallige af alternative behandlere, men aldrig,…, og jeg vil gerne ligge tryk på, aldrig har jeg nogensinde følt mig så godt tilpas, og afslappet efter bare 2 behandlinger ved Mogens.

    Tusind tak Mogens 🙂 Føler mig som først i 20erne, og det er dog trods alt nogle årtier siden.

  14. S
    5. april 2016

    Indlæg nr. 211:
    Hej 😉 Jeg har været ude hos Lonnie fordi jeg havde problemer med at give slip på min sorg over at miste min bedstefar (som er død), en hest jeg har haft, som blev solgt og min far, som har svigtet mig hele mit liv.
    Forvirring har også været et stort problem for mig, specielt i skolen.
    Efter min behandling hos Lonnie kunne jeg allerede dagen efter mærke, at jeg havde det bedre. Jeg kan nu snakke om det, som fyldte mig med sorg uden at begynde at græde 😉
    Jeg er også blevet meget mere glad og bedre til at sige, når noget “trykker” og fylder i mit hoved.
    Jeg er så glad for, at jeg kom ud til Lonnie og håber, at andre unge teenagere med problemer vil besøge hende, for hun er så dejligt et menneske, og det er slet ikke svært at åbne sig for hende 😉
    Får jeg det nogensinde svært igen, vil jeg med det samme få min mor til at ringe til Lonnie, så jeg hurtigt kan få hjælp til at blive glad igen 😉 Tusind tak Lonnie fra en glad “S” 😉 <3

  15. Charlotte
    4. april 2016

    Indlæg nr. 210:
    Jeg har været hos Lonni 2 gange, og begge gange har været en sand fornøjelse.
    Jeg har fået lov til at arbejde med mig selv på helt andre måder, end jeg før har prøvet, og det har hjulpet mig rigtig meget.
    Det har for mig været en utrolig befriende oplevelse og noget, som jeg helt klart vil anbefale alle, der går og kæmper med noget.
    Før jeg kom hos Lonni, havde jeg ufattelig meget angst og havde stadig mén efter en spisefostyrrelse, som jeg havde kæmpet med i mange år, men efter at jeg fik behandlinger hos Lonni, var jeg i stand til at komme af med angsten og blive et helt nyt menneske. Mit lave selvværd har også forbedret sig mere, end jeg turde håbe på var muligt, og jeg har lært at sige fra både overfor andre, men også overfor mine egne negative tanker, og det har gjort mig så meget gladere.
    Allerede efter første behandling hos Lonni, mærkedes det som om, at en sten blev løftet fra mit bryst, og jeg følte mig 1000 gange lettere.
    Lonni har givet mig svar, som ingen andre har kunnet give mig, og hun har givet mig et redskab (TFT), som kan hjælpe mig hver eneste dag, og det er jeg meget taknemmelig for.

  16. krebsen 53 år
    4. april 2016

    Indlæg nr. 209:
    Jeg har i mange år døjet med mave-tarm-problemer, som blev værre som tiden gik. Jeg vidste det også havde noget med mit følelsesliv at gøre, så jeg bestemte mig for at besøge Lonnie, da jeg havde læst så meget godt om hende og hendes behandlinger. Og det er jeg rigtig glad og taknemlig for at jeg gjorde. For ved Lonnie blev der rettet op og rettet ind både psykisk og fysisk, så mine smerter og symptomer så godt som forsvandt (jeg er stadig i proces). Som en ekstra bonus forsvandt mine hedeture, som åbenbart også var en del af det følelsesmæssige, som hang sammen med mine mave tarm-lidelse. Og endnu en bonus som jeg fik ud af behandlingen ved Lonnie og de redskaber jeg fik med hjem er, at jeg har fået så meget overskud både psykisk og fysisk. Så jeg er meget taknemlig for, at jeg fandt Lonnie, og jeg er sikker på, det ikke er sidste gang, jeg besøger dig. Dejligt at vide, at der findes så effektiv en behandling, og så dygtig en behandler. TAK

  17. anonym
    3. april 2016

    Indlæg nr. 208:
    Mange traumatiske oplevelser, både igennem min opvækst samt i voksenlivet, har hæmmet mig i forhold til mine sociale relationer. Igennem TFT har Lonni hjulpet mig med at få en bedre og større forståelse for, hvorfor jeg er som jeg er. Hun kalder det “helikopterperspektiv”. Uden at jeg helt kan beskrive det med ord, så kan jeg mærke, at jeg hviler mere i mig selv og er blevet mere åben overfor mine omgivelser. Det føles som at bryde “lige så stille” ud af et fængsel – en FANTASTISK fornemmelse.
    Det eneste negative er, at jeg ikke har været hos Lonni for længe siden. Det kunne sikkert have sparet mig for mange ar…

  18. Mette
    29. marts 2016

    Indlæg nr. 207:
    Jeg er yderst taknemmelig for den helbredelse, jeg har fundet hos Stærk Helse. Igennem lang tid døjede jeg med infektioner i huden, bylder af den værste slags, og efter flere kejsersnit kunne mit ar ikke vokse sammen. Jeg blev ved med at have et hul ind i maven. Lægernes eneste løsninger var en diagnose som kronisk syg og en omfattende operation af maven. Jeg var ved at være desperat og MÅTTE prøve noget ganske andet, end det jeg hidtil havde forsøgt mig med for at slippe af med mine problemer. Dette var baggrunden for at besøge Stærk Helse.

    Efter 2 besøg hos Lonni fik jeg forløst en masse gamle traumer, der var årsag til mine problemer, og nu er jeg i så stærk en helbredelse, at min operation er aflyst. Det er simpelthen fantastisk og en stor velsignelse. Hver dag kan jeg se, at min krop heler sig selv og bliver stærkere og stærkere. Jeg har gjort TFT til en del af den daglige rutine, og det giver mig ro i sindet selv at gøre et stykke arbejde for at forblive rask og sund.

    Jeg vil faktisk anbefale ALLE at besøge Stærk Helse. Hos Lonni bliver man hørt og hjulpet meget omsorgsfuldt men ikke ynket, hvilket er en enorm lettelse. Hun graver årsagen frem til problemerne og der bliver arbejdet flittigt og grundigt, så hver en sten er vendt inden man tager hjem.

    Tak til Lonni – du er en sand ildsjæl.

  19. Lmet
    18. marts 2016

    Indlæg nr. 206:
    Jeg har været ved Lonni et par gange, både med fysiske og psykiske udfordringer.
    Sidste gang havde jeg brug for et løft. Jeg skulle til en jobsamtale og blev helt vildt i tvivl om mine evner og troen på mig selv. Jeg havde i ugevis i mit hoved vendt og dreje, om det mon var noget Lonni kunne hjælpe mig med. Til sidst fik jeg taget mig sammen og kontaktede Lonni sent om aften, 2 dage før samtalen.. Alt for sent. Men Lonni gav mig en tid.
    Jeg kan godt blive i tvivl om, hvad det er hun kan og gør men…
    Da dagen kom, gik jeg ind til samtalen og var fredfyldt, rolig og frem for alt mig selv.
    Behøver jeg at sige … Jeg fik stillingen. Tak Lonni. ♥️

  20. Helle, mor til Christian 16 år.
    18. marts 2016

    Indlæg nr. 205:
    Mandag den 14/3-16 måtte jeg hente min søn hjem fra efterskolen med skade efter fejlspring, kunne ikke ligge, sidde, stå…Han havde ondt…og så lige midt i alle de skønne opvisninger han ser så meget frem til.
    Heldigvis kom vi så i kontakt med Lonnie og Mogens og fik en tid sidst på eftermiddagen.
    Her blev vi modtaget af megen omsorg. Christian fik en fantastisk behandling af Mogens. Sammen med alvor og humor. Behandlingen Christian fik undrede mig…det var varme sten, han skulle ligge på. “Store” varme sten under en ryg der gjorde ondt??? Men hold nu op…Han kunne ikke mærke dem, og han syntes, det var rigtig rart. Og så arbejde Mogens med Christian. Efter behandlingen havde Christian ikke ondt og havde total velvære. Tirsdag stadig ingen smerter og onsdag morgen blev det retur til efterskolen, og torsdag deltog han igen i deres spring/gymnastik-undervisning.
    Stor tak for en fantastisk behandling og tak til Lonnie som også havde tid til at stikke hovedet ind til en lille snak.
    Vil klart anbefale at kontakte jer, når der er brug for hjælp… vi kommer igen, det er total selvforkælelse ☺

Skriv i gæstebogen