Massage coverbillede

MASSAGE - MERE END BARE EN BEHANDLING

Vi lægger en stor stolthed i vores arbejde med de forskellige behandlingsformer som massage, zoneterapi og akupunktur.

 En korrekt behandling vil ikke blot være givende for det fysiske helbred, men kan samtidig have en positiv indvirkning på det mentale helbred. Udover at kunne lindre smerter og løsne op i kroppen, har en behandlingsform som eksempelvis massage også andre fordele. Mange oplever en massage som en afstressende oplevelse, der kan være behjælpelig med at give et afbræk i en til tider hektisk hverdag. 

En massage vil efterlade dig med en fantastisk følelse i både krop og sind og kan være behjælpelig i forhold til at give fornyet energi til hverdagen.

Gennem vores mange års erfaring har vi hjulpet en lang række mennesker til en nemmere og smertefri hverdag.

LA STONE MASSAGE

LaStone® massage – også kaldet Stonewalker massage er kendt verden over i behandlings sammenhænge. Her i Norden kender vi det i.f.m. at gå fra en varm sauna direkte i iskoldt vand. LaStone®  kan IKKE sammenlignes med Hotstone massage. Det er den helt rigtige kombination af opvarmede og afkølede sten, som er varemærket, og som vi her I klinikken tilbyder.

Vekselvirkningen mellem koldt og varmt stimulerer kredsløbet og aktiverer kroppens eget immunforsvar. Varme udvider – koldt sammentrækker. Blod med frisk ilt bliver bragt ud i kroppen og affaldsstofferne føres bort. Dette er, hvad der opnås ved brug af varme og kølige sten i massagen. Massageformen kan anbefales til såvel behandling af muskelspændinger som til velværebehandling. Behandlingen er en helkropsmassage, hvor der bruges varme og kølige sten. Stenene bliver placeret både under og over kroppen, herefter masseres med stenene direkte på huden. Behandlingen er dog ikke tilrådelig, såfremt du døjer med hjertet eller er gravid.

De varme sten giver dig en følelse af, at dine muskler langsomt smelter ved kontakten med mange hænders tryk. Du opnår en dyb afspændt tilstand af krop og sind. De varme sten er lava/basalt sten, der opvarmes til 54 grader før brug. De er fundet verden over og får blot en let slibning, således at de fremstår originale i formen.

De kølige marmorsten, der holder køleskabstemperatur, er slebet til formålet. Der kan præsenteres 60-70 sten i én behandling.

 

Massage ryg kryds

VORES KLIENTER SIGER

Tommy: “Hejsa, Jeg vil til enhver tid anbefale Lonni og hendes fantastiske evner! Jeg døjede med svimmelhed og uro i kroppen, som der sikkert skyldes stress via mit arbejde. Efter bare et enkelt besøg hos Lonni, kunne jeg mærke en stor forskel. Imponerende hvordan hun formår og ramme nervebanerne. Derfor vil jeg uden tvivl besøge Lonni igen, hvis lignende tilstand skulle dukke op Mvh. Tommy.”

Eva: “Mine ømme, fastlåste skuldre og nakke har længe været plaget af for meget computerarbejde – men efter en helkrops behandling med både varme og kolde sten hos Mogens føler jeg mig let og smidig igen. Tak for en fantastisk behandling! Jeg kommer helt sikkert igen.”

Hans: “Har døjet med spændte muskler i nakke, ryg, skulder plus det meste af kroppen i over 25 år, og har gået til behandling ved utallige af alternative behandlere, men aldrig, og jeg vil gerne ligge tryk på, aldrig har jeg nogensinde følt mig så godt tilpas, og afslappet efter bare 2 behandlinger ved Mogens. Tusind tak Mogens. Føler mig som først i 20’erne, og det er dog trods alt nogle årtier siden.”

RAH-TERAPI

Mogens benytter denne metode sideløbende med de øvrige teknikker og behandlinger.

RAH-terapi er en forkortelse for Reciprok antagonist hæmning, hvilket betyder man arbejder med at løsne strækreflekser. Dette reducerer smerter i muskler og sener.

RAH-TERAPI - EN MEGET EFFEKTIV BEHANDLING

RAH teknikken er yderst effektiv. Et stort antal af vores besøgende her i klinikken har positiv respons på denne behandling. Der skal helst være 50 % bedring af generne efter første behandling. Teknikken er effektiv til de fleste bevægeapparatets lidelser.